,,Velkommen til LYKKELAND"

LYKKELAND atelieér er grundlagt i 2022 , af designer og kreativ ildsjæl Heidie Lykke. Heidie har mange års erfaring fra modebranchen, og siden 2008 har hun arbejdet for at ændre synet på det, vi kalder ”curvy mode”. Med LYKKELAND ateliér er hendes ønske at skubbe til normerne, bidrage til mere diversitet, hylde forskellighed og opmuntre alle kvinder til at elske sig selv og sin krop. Med et feel-good livsstilsbrand, hvor Janteloven er elimineret, og diversitet er en drivkraft.

Velkommen til LYKKELAND !

Photo credit: Lars Wahl

"Play Sleep Love"

Hos LYKKELAND ateliér ser vi kvinden, som hun er. Vi synes, at hun fortjener at føle sig lækker og opleve kropsglæde uden at blive sat i bås. Her er der ingen Jantelov og ingen regler – kun rendyrket nydelse, komfort og "self love" for alle.

LYKKELAND Ateliér er tøj, som alle kvinder kan føle sig lækre i, når klokken slår ”mig-tid”. Fra vores bløde, behagelige lounge wear og sleep wear til det lækreste soft lingeri og shape wear. Kvindekroppen er smuk, og vi elsker det håndværk, der ligger i at skabe en perfekt pasform til alle kropstyper. Vi har kælet for detaljerne, æstetikken er tidsløs, og det funktionelle design appellerer til alle aldre. Det er dansk design med et globalt mindset. Og det er indbegrebet af selvforkælelse.

Photo credit: Lars Wahl

Sexy comfort med attitude

Slut med de slidte pyjamasbukser og den alt for store sweater.  LYKKELAND ateliér udfordrer den kedelige hyggeuniform med et perfekt miks af komfort, blødhed og sexet attitude. Vi kalder det /sexy comfort/. Og det handler om at gøre sig sexet for sin egen skyld. Om at forkæle sig selv og omfavne sin krop, som den er. Både når du sover, slænger dig på sofaen eller trisser rundt derhjemme. Men også når du slapper af i sommerhuset med gode veninder eller smutter ned på hjørnet efter din yndlingskaffe søndag morgen.

Photo credit: Sarah Paashburg